PræceDens står for eksklusiv tandteknik, fordi det er vores passion! Vi producerer alt selv, hvilket gør os uafhængige og fleksible.

Præcedens åbnede 1. juli 2007 på grund af en længsel. En længsel efter at arbejde et sted, hvor patienterne og det faglige var i højsædet uden at man skulle gå på kompromis. Et sted hvor man brugte den tid, der skulle bruges på at lave individuelle løsninger. Efter mange år som ansatte i forskellige virksomheder besluttede vi, at det nu var os selv, der skulle sætte dagsordenen. PræceDens kom til verden.
For at komme godt i mål måtte vi først finde ud af, hvor vi skulle løbe fra: Hvad er tandteknik? Hvad er grundstenene egentlig? Efter vores overbevisning er det en Passion for Æstetik og Præcision.


Passion

Vi brænder for vores fag og ønsker ikke at gå på kompromis med præcision og æstetik. Vi tilstræber et helhedsorienteret samarbejde med vore kunder for at sikre den bedste løsning for patienterne.

Præcision

Kunder hos PræceDens får en garanti for, at laboratoriet bruger den tid det tager at skabe et tilfredsstillende resultat for patienterne. Vi prioriterer et højt fagligt niveau. Stil krav - det gør vi.

Æstetik

Æstetikken er omdrejningspunktet i vores arbejde. Hos PræceDens går vi ikke på kompromis med hverken tid eller kvalitet. Vi bruger udelukkende materialer af høj kvalitet. Vi skifter ikke materialer for at spare tid, men bruger den tid, materialerne kræver.